



Alopex Media er et lille medieselskab, der beskæftiger sig med dansk naturformidling.
Virksomheden ejes og drives af journalist Kamilla Husted Bendtsen og naturfotograf Mikkel Jézéquel.
Vi i Alopex Media har en fælles passion for naturen.
Vi oplever, at mange mennesker er blevet fremmede for den nære natur – hos mange er børnelærdommen om dyrene og planterne gledet i baggrunden i en travl hverdag.
Derfor formidler vi for at vække interesse og dele viden og naturglæde.
Vi tror på, at hvis man først får et forhold til noget, så er man mere tilbøjelig til at passe på det. Det gælder også naturen.
– Og man får nogle langt bedre oplevelser ude i naturen, hvis man har lidt viden med som “dåseåbner”.
Alopex Media har eksisteret siden 2014 og holder til i Vestjylland tæt på hede, hav, skov og fjord.
Vi skriver artikler om den danske natur og fotograferer hertil. Vi løser forskellige naturformidlingsopgaver for virksomheder og organisationer.
Vi holder foredrag om vores arbejde med naturformidling og vores oplevelser i felten.
Det er blevet til flere spændende projekter gennem tiden.
Du kan læse mere om os, og hvad vi arbejder med på:
www.alopexmedia.com
Kom med i foto-felten
Følg natur-og landskabsfotograf Mikkel Jézéquel fra Alopex Media direkte på Instagram.
Følg vores arbejde
Følg Alopex Media på Facebook og bliv opdateret om nyt på denne side og om vores øvrige projekter.