Bæverinfo

Bæverens historie

Bæveren er en hjemmehørende art i Danmark og Europa.
Mennesket har jaget bævere for bævergejl (en særlig kropvæske, bæveren prodcerer) og for pels. Derfor blev bæveren næsten udryddet både i USA og Europa.

Hvorfor genudsatte man bæveren?

Bæveren har en stor betydning for naturen. Den er en økologisk nøgleart – det vil sige en meget vigtig art for at opretholde biodiversitet og økosystemer.

Bæveren har en helt unik adfærd, hvor den fælder træer og bygger dæmninger. Ingen andre dyr gør noget tilsvarende, og intet kan erstatte den. 

Når bæveren fælder træer og bygger dæmninger, ændrer det landskabet. Bæverens adfærd skaber dynamik og en større variation, og der skabes nye levesteder for en lang række dyr og planter.

Hvor lever der bævere i Danmark?
Der lever bævere i naturen i Jylland og i Nordsjælland. 

I Jylland blev en flok bævere sat ud i Klosterheden, den store plantage ved Lemvig. Herfra har dyrene bredt sig via Flynder Å-systemet videre til andre åer, vandløb og søer, og der lever nu bævere i en stor del af det midt- og vestjyske (vest for den jyske højderyg) og i Nordjylland. 
Man regner med, der lever cirka 300 bævere i Jylland i dag (2024).

I Nordsjælland blev en gruppe bævere sat ud ved Arresø, og det er stadig i vandløb, åer og søer, der står i forbindelse med den store sjællandske sø, at de sjællandske bævere er udbredte. 
Man regner med, der lever cirka 50 – 60 bævere i Nordsjælland i dag (2024).

En bæver på Falster:

I 2024 gik en bæver på land ved Gedser på Lolland. Den blev senere indfanget, fordi den havde forvildet sig ind i en børnehave, hvor den lå udmattet og afkræftet. Undersøgelser viste, at det var en tysk bæver, der var svømmet til. Bæveren blev efter nogle ugers rekreation sat ud i naturen igen denne gang på Lolland. Guldborgsund Kommune har søgt om dispensation til at udsætte flere bævere, så den tyske tilsvømmer kan finde sig en mage (opdateret 2025). 

Hvad er bæveren for et dyr?

En bæver er et pattedyr, og den er Europas største gnaver, der kan blive omkring 1 meter lang/høj og dertil kommer halen på cirka 30 cm. En fuldvoksen bæver vejer typisk mellem 18 og 26 kilo, men de kan også veje mere. 

Bæveren har små ører og små øjne. Den har dårligt syn men en rigtig god hørelse og en super lugtesans. 
Øjnene, næsen og ørene er placeret sådan, at de ligger ovenover vandspejlet, når bæveren svømmer i vandoverfladen.
Bæveren er nemlig tilpasset et liv, hvor den færdes både på land og i vand.
Den trækker vejret ligesom du og jeg, men den kan være neddykket op til 10 – 15 minutter.
På land bevæger bæveren sig ret langsomt og klodset, men den er en god svømmer.

Hvad spiser bæveren?

Dens favoritføde er pil, birk og poppeltræer.

Hvordan lever bæveren?

Bævere er nataktive. De sover om dagen i deres hule og kommer frem omkring solnedgang. 

Bævere er monogame dyr – de danner par for livet.
Når et par slår sig ned sammen, udser de sig et fast territorie, hvor de bor.
Her er fremmede bævere ikke velkomne!
Bævere afmærker deres territorium ved at strinte med bævergejl – en særlig kropsvæske med en markant lugt. Andre bævere kan nu lugte, at et område er optaget.

Bævere får maks et kuld unger om året, mellem 1 – 4 (oftest 1 -2).
Ungerne bor i forældrenes hule i to år, og de hjælper med at opfostre næste kuld.

Bævere går ikke i vinterhi, men er mindre aktive om vinteren.

Bæveren er særlig kendt for sin unikke evne til at fælde træer. Den har enormt stærke tænder og kan sagtens fælde tykke træstammer.
På den måde kan den komme til bladene i trækronen, som den spiser. Den bruger også grenene til at bygge med.

Som noget helt særligt kan bæveren bygge dæmninger af mudder og træ.
På den måde kan den stemme et vandløb op, så der dannes en dam.
Det gør bæveren for at få vand nok til at dække indgangen til sit bo.
(Er der vand nok i forvejen, bygger bæveren ikke nødvendigvis dæmninger).

Det er en udbredt misforståelse, at bævere bor i dæmningen. Det gør de ikke!
Bævere graver som regel et bæverbo ind i brinken et sted i den sø, der dannes af dæmningen.
Bævere laver gerne flere bæverbo i deres territorie. Indgangen til boet er under vand, men hulen er tør og lun. Bæveren dækker den godt til med masser af grene. Derved er hulen svær for rovdyr at trænge ind i oppe fra. Bæverens fjender kan heller ikke dykke ned under vandet og komme ind af indgangen her.
Dermed er bæveren i sikkerhed.

Hvem kan tage en bæver?

Ulven er den eneste naturlige fjende for en voksen bæver i Danmark.
Ræve, mink og havørn kan tage en bæverunge.
I dag dræbes mange bævere i trafikken, når de som 2-årige vandrer ud for at finde en mage og eget territorium.  

Bævere bliver mellem 8 og 14 år, men kan blive ældre.

Er bæveren farlig?

Nej. Bæveren er ikke farlig for mennesker. Det er sky dyr, der som regel vil fortrække væk i vandet, hvis de hører lyden af mennesker. Trods sine store tænder er bæveren ikke et rovdyr, den spiser kun planter. Fanger man en bæver og holder den fast, kan den selvfølgelig bide. 

Bævere er heller ikke bærere af sygdomme eller parasitter, som kan være problematiske for mennesker. 

Bæveren og mig: Hvad gør jeg…?

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg møder en bæver?
Hvad skal jeg gøre, hvis en bæver flytter ind tæt på mit hus?
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg finder en død bæver?