Bæver ‘stjæler’ mad – live (næsten) fra Klosterheden (video)

Fotograf Mikkel Jézéquel, der arbejder på at fotografere til bogen om bæveren i Danmark, har for alvor taget hul på sæsonen. I går aftes var han heldig at være vidne til et lille “mini-drama” hos en bæverfamilie i Klosterheden.

På billedet her ser du en af de voksne bævere – vi tror, det er hannen i familien – komme ned til vandet med mad i munden til den anden bæver, der sidder og venter. Bæveren i vandkanten er mindre, og vi tror det er en stor unge, der er cirka et år gammel. En lækker pind med saftigt bark og små sprøde kviste er på menuen.

Ungen i vandkanten tager godt imod maden, men da far bæver selv vil have en bid af den mad, han har skaffet, bliver det ikke taget godt imod.

Se her på videoen.

Hvad gør man så?
Nå ja, så må man jo gå op i skoven og hente nyt mad med ned til vandet 🙂

Bævere har det bedst i vand, og når de skal spise, vil de helst sidde i vandkanten, som du kan se på videoen. Om vinteren og i det tidlige forår som nu spiser bæverne gerne tynde grene og bark. Det er de nødt til at bevæge sig nogle meter op fra vandet for at hente, og så tager de maden med tilbage til spisepladsen i vandkanten.

Bævere er sociale dyr, der lever i familiegrupper. De danner fast par for livet. Ungerne bliver hjemme i familien i to år. Første år er de selvfølgelig små og skal vokse sig store. Når de er ét år gamle hjælper de til med at passe det næste hold. Den store unge her i videoen, der tager maden, er snart et år. Når der kommer et nyt kuld unger til juni, skal den således selv igang med at hente mad ned. Så det er med at nyde det, mens man kan 🙂

Noget af det bedste ved at arbejde med dette bogprojekt er helt klart de oplevelser, man får, når man observerer bæverne i deres naturlige miljø. Ligesom det lille optrin her med maden. Det er fantastisk at være vidne til og absolut alle de mange timers arbejde værd.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen
Foto og video: Mikkel Jézéquel
Alopex Media

Død bæver på frys gav os mulighed for unikke billeder

“Jamen vi har da en død bæver i fryseren!”

Det er ikke en sætning, man hører hver dag. Men den havde afgørende betydning for vores videre arbejde med bogen om bæveren. 

I disse uger arbejder vi især på afsnittet om bæverens anatomi og fysiologi. 

Bæveren er et virkelig spændende dyr at gå i dybden med, vi glæder os mega meget til at dele det hele hen ad vejen. 

En af vores udfordringerne netop nu er, at vi meget gerne vil have en flot og grundigt illustreret bog, hvor man ikke bare gennem tekst, men også gennem billeder, lærer bæveren bedre at kende. Derfor er det vigtigt for os at kunne vise nogle af bæverens helt særlige kendetegn. 

Men det er ikke let. 

I Danmark lever bæveren vildt i naturen. Den er nataktiv og ret sky – svær at komme tæt på. Man kan ikke lige gå hen og hive fat i dens pote for at se svømmehuden mellem tæerne på bagfødderne. 

– Og den ville vi ellers utroligt gerne vise: Svømmehuden. Det er en af de karakteristiske kropslige features hos dyret. 

Ligeledes vil vi rigtig gerne vise dens tænder, kløer og hale i nærbilleder. 

Alt sammen ret svært at komme tæt på i naturen. 

Derfor blev vi så glad for oplysningen om den døde bæver. 

Det var Aqua Akvarium og Dyrepark i Silkeborg, der kom os til hjælp og havde den døde bæver i fryseren, og i denne uge var vi på besøg for at “låne” bæveren til fotografering. 

Bæveren var en han, som har været i dyreparken, men som desværre måtte aflives. Det var en lidt voldsom oplevelse sådan at stå med det døde dyr foran os, men vi tænker på, at denne bæver i døden er med til at fortælle bæverens historie og lære os alle mere om dyrene i lang tid fremad, når billederne trykkes i bogen.

 

Først skyllede vi de dele, vi ville fotografere, over med vand, så de fik et mere naturtro look og ikke så frosne ud.

Herunder kan du se nogle af de billeder, det lykkedes at tage:

Her ser du nærbilleder af bæverens fødder og poter. Til venstre er det bæverens bagfod, og du kan tydeligt se, at den har svømmehud mellem tæerne. Bæveren er godt tilpasset livet i vandet.
På billedet til højre ses bæverens ene forpote. Den har ingen svømmehud, til gengæld er fingrene bevægelige ligesom dine egne. Bæveren kan åbne og lukke hånden og gribe fat om ting og bearbejde dem. Den har lidt længere kløer på forpoterne, som den også bruger til at grave med. Bæveren bor i huler under jorden, så det er vigtigt, den er en god graver.

Og endnu to nærbilleder, det var muligt for os at tage, fordi vi måtte låne den døde, frosne bæver.
Til venstre er der zoomet ind på halen, som er dækket af hud, der har karakter som små diamantformede skæl. Bæveren har ikke pels på halen, og den nøgne hale er en vigtig del af bæverens temperatur-regulering. For eksempel kan den hurtigt køle ned på en varm sommerdag ved at stikke halen i koldt vand.

Til højre ser du bæverens tænder. På tegninger er bæveren ofte afbilledet med to store fortænder, der konstant stritter ud af munden. Men sådan er det faktisk ikke i virkeligheden. Bæverens tænder er som regel pænt gemt væk bag ved læberne, og man kan som regel kun være heldig at se dem, når bæveren spiser eller fæller træ. Men på dette billede kan du tydeligt se en af bæverens mest særprægede karakteristika: De skarpe, orange fortænder.
Tænderne er orange, fordi emaljen indeholde en blanding af jernmineraler, der giver denne farve. Jernet i emaljen er med til at gøre overfladen ekstra stærk, hvilket er nyttigt, når bæveren bruger sine tænder til at fælle store træer med og dermed bidder i meget hårdt materiale.

Pelspleje er livsvigtig for bæveren – se video

Bæveren har en helt utrolig pels. Den består af to lag: Yderpelsen med brune, lange hårstrå, mellem 2 og 3 centimeter, og så underpelsen, der består af en meget tæt, ensfarvet grå uld.

Bæverpelsen tjener mange formål:

– Det er en særdeles tyk “overfrakke”, der holder bæveren varm hele året.
– Den fungerer også som våddragt, for den er vandtæt, så bæveren aldrig bliver gennemblødt, selvom den lever i vand.
– Det er også en art redningsvest, for bæverens pels indkapsler små luftbobler, der gør det let for bæveren at flyde og svømme rundt i vandoverfladen.
– Og endelig er pelsen så tyk, at den beskytter mod bid og krads, hvis bæveren er oppe at slås med en rival.

Derfor er det vigtigt for bæveren at holde sin pels i orden, så den kan opfylde alle disse formål. Den bruger meget tid på at gnubbe sin pels, “rede” den og holde den fri for snavs og parasitter, så den altid er ren og blød og fluffy.
Da bæverne netop var blevet sat ud i Klosterheden, gik et dansk studie igang, som skulle undersøge, hvad dyrene foretog sig, når de var ude af hulen og aktive.
Studiet fra 2001 viste, at bæveren brugte hele 8 % af den aktive tid uden for hulen på pelspleje. Amerikanske studier af bævere i kunstige huler har vist, at bæveren også bruger en stor mængde tid, når de er i ro i hulen på at ordne sin pels. “Grooming” hedder det på engelsk.

Bæveren bruger sine forpoter til at gnubbe pelsen med, den bruger også sine tænder i plejen af pelsen, og endelig har den en helt særlig klo på bagfødderne, der fungere som en lille kam.
Her kan du se en bæver fra Klosterheden, der er i gang med at give sin pels en tur.
Filmet af fotograf Mikkel Jézéquel under arbejdet med bogen Bæveren i Danmark.

%d bloggers like this: