Vi er netop kommet hjem fra en spændende og intensiv uge i Nordsjælland, og vil gerne sige tusind tak til alle dem, der tog sig tid at stille op til interviews, talte med os om de forskellige problemstillinger, der kan være, når en bæver flytter ind i nabolaget og ikke mindst; at vise os rundt hos de sjællandske bævere!
Det var fantastisk at oplevelse og en masse vigtigt indhold til bogen.

Til daglig bor vi i det vestjyske tæt på Klosterheden, hvor bæverne i sin tid blev sat ud som det første sted i Danmark. Her har vi let adgang med den korte afstand. Det kræver en lidt større “ekspedition” af os, når vi skal beskæftige os med bæverne på Sjælland.

I sidste uge pakkede vi teltet og tog fem dage på campingpladsen i Dronningmølle, der var et fint udgangspunkt for alle vores mange aftaler for ugen.

Vi mødte Mosekonen, der hver dag går ned til åen i baghaven og justerer på bæverens dæmning, så overfladevandet fra kommunens byggegrunde kan passere uden at oversvømme området opstrøms. Bæveren bygger dæmningen op igen om natten, og Mosekonen må på ny lave et hul. De to har fundet en god balance; bæveren får lov at beholde sin dæmning, men de store oversvømmelser undgås ved hjælp af Mosekonens indsats.

Vi mødte også Jørgen og Johanne, der har en bæverdæmning i åen på deres grund. Den er de glade for! Men dæmningen har flere gange været udsat for hærværk, der hører ind under faunakriminalitet. Gerningsmanden blev “fanget” på parrets vildtkamera.

På Johnnys grund er der kommet en ny “lejer”. Et kæmpe bæverbo pryder nu den fredede mosegrund, som Johnny i sin tid købte til andejagt. De store birketræer, der før var så karakteristiske for ejendommen er for manges vedkommende blevet fældet, og bæverens dæmning i åen oversvømmer både naboer og Johnnys egen grund. Hvad gør man så? Man beder om hjælp og vejledning hos Naturstyrelsen. Men rådgivningen herfra har været alt for mangelfuld og langsommelig, hvis man spørger Johnny. Information og vejledning er nøglen, hvis bæver og menneske skal kunne leve side om side, mener han.

På Museum Nordsjælland fik vi lov til at holde 12.000 år gamle bæverstokke, som museet fandt i området under en udgravning. En stor oplevelse!

Også stor tak til Christian og Carl fra Naturstyrelsen Nordsjælland, der tog sig tid til at fortælle, hvordan de konkret arbejder med bæverforvaltning ude i marken, når der skal fjernes dæmninger, og som viste os nogle utroligt spændende bæverlokaliteter ude i landskabet.

Vi glæder os til at skrive om det hele!
Og du kan selvfølgelig glæde dig til at læse alle de spændende fortællinger i bogen.
– Vi lægger også et par smagsprøver op her på bloggen den kommende tid, så følg endelig med.

Og nåh ja. Vi mødte selvfølgelig også bogens hovedperson! Aftenerne stod på bæverfotografering, og vi var heldige at se den brune gnaver flere gange, op til to bævere af gangen.
Den var utrolig aktiv og foretog sig en masse: Der blev spist græs og bark, ordnet pels, fældet grene der blev svømmet hjem til boet, og der blev mærket af med bævergejl på brinken. Den slags observationer er guld værd, når vi i bogen skal beskrive bæverens adfærd. Så også tak til bæveren for “forestillingen”.

Bæversumpen: Søen og vådlandet ude ved bæveren. Her tilbringer vi begge – men i særdeleshed fotograf Mikkel Jézéquel mange timer med kameraet. Han fotograferer bæveren, og den natur der opstår i det bæverskabte landskab.
Det er fedt at være derude, og det er en skøn “arbejdsplads” at have.

Det er også den kommentar, vi får alleroftest, når vi fortæller, at vi arbejder på en bog om bæveren: ” Næhhh alle de timer, du må ligge derude med kameraet!”
Og det er helt rigtigt et stort arbejde.

Men et endnu større arbejde foregår mere skjult. Månedsvis går for os – i særdeleshed for journalist Kamilla Husted Bendtsen – ved skrivebordet bag bunker af bøger og papir.

Research-sumpen kunne man kalde det 🙂

Kamilla læser bøger, rapporter, studier, forskningsartikler mv for at blive klogere på bæveren, og hvordan det foregik, da man genudsatte vilde bævere i dansk natur.

Det er super spændende. Men et knapt så fotogent arbejde. Der er ikke mange fede scener at vise frem. Det er måske derfor, det ikke fylder så meget i vores fortælling om arbejdet.

Men ikke desto mindre: Et kæmpe bjerg af research sidder vi på og er i gang med at grave os vej igennem.

Corona har ikke gjort det lettere. Mange aftaler er blevet udskudt, kontorer har været lukket etc.

Men igår kom vi på et besøg, der også har været udskudt, og som vi ellers har set meget frem til: Vi fik lov at komme i Miljøstyrelsens papirbunker!

Her var mange dokumenter at se sig igennem på et par timer, men vi fandt mange af de ting, vi har ledt efter. Blandt andet den endelige tilladelse til at sætte bæverne ud i Klosterheden fra 1998.

Lyder det lidt støvet og kedeligt? Ja da. Lovtekster og paragraffer og gammelt papir. Men det var en super fed dag for os – vi siger tusind tak til Miljøministeriet og medarbejdere, der gjorde det muligt for os.

Og vi lover, vi får noget interessant ud af alt det gamle støvede i bogen!