Bæveren gnaver værdifuld natur tilbage – læs vores artikel

Nyeste udgave af magasinet Natur & Miljø udkom i efteråret med vores artikel om bæveren og dens indtog i dansk natur.

Vi var på tur med seniorkonsulent Thomas Borup Svendsen og biolog Henning Asser, begge fra Naturstyrelsen Vestjylland, i Klosterheden og se på landskabet, der nu i høj grad er præget af bæveren.

Klosterheden blev grundlagt i 1800-tallet som produktionsplantage, og det karakteristiske ved området er de mange smeltevandsslugter, hvoraf mange har stået tørre og overgroede hen.

Siden man satte bævere ud for godt tyve år siden, har omgivelserne ændret sig.

“Vi har fået meget mere vand i landskabet. Selv der, hvor vi ikke vidste, at der var vand, har bæveren fået det frem. Den har lavet mange flere lysåbne områder og gjort landskabet og naturen mere varieret,” fortæller biolog Henning Aaser i artiklen.

Derudover skaber bæveren også en masse dødt ved – fældede træer, der får lov at ligge i naturen og rådne.

Alt dette til sammen gør, at bæveren skaber en natur, der er gavnlig for både svampe, planter, fugle og padder.
I Klosterheden ser man nu mange flere isfugle end før bæveren, den butsnudede frø er for alvor ved at komme tilbage i området, og der er fundet syv nye flagermusearter.

Også på Sjælland har bæveren gjort sit indtog. Man satte bævere ud i Nordsjælland 2009 – 2011, så den flittige gnaver har haft kortere tid at etablere sig i her, men det går fremad, fortæller Niels Worm fra Naturstyrelsen Nordsjælland:
“De er begyndt at fælde træer og lave dæmninger og man begynder så småt at møde bævere også uden for Arresø-området, hvor de er sat ud. Mit håb er, at de breder sig til Gribskov, så vi kan få vand i nogle af de gamle udtørrede moser og få flere lysåbne arealer,” fortæller han til Natur & Miljø.

Du kan gratis læse hele vores artikel og se fotos af bæveren i den danske natur direkte i magasinet på nettet lige her.

Tekst: Journalist Kamilla Husted Bendtsen
Foto: Naturfotograf Mikkel Jézéquel

Besøg hos de sjællandske bævere

“Findes der også bævere på Sjælland?”

Det spørgsmål har vi fået næsten hver eneste gang, vi har fortalt, at vi skulle til Sjælland for at se bæverens omgivelser derovre. 

Og svaret er JA, der findes bævere på Sjælland, og i oktober var vi en uge i Nordsjælland for at se, hvor bæverne færdes herovre samt lave interviews til bogen. 

Jylland “overhalede” Sjælland

Faktisk var de oprindelige planer, at bæveren først skulle sættes ud på Sjælland. Alle tanker og forberedelser omkring udsætningen af bæver i Danmark blev oprindelig lavet med Arresø for øje. Det vidste vi til gengæld ikke, så det var noget af det, vi lærte af vores interviews på turen. 

Alt omkring udsætningen af bæveren var timet og tilrettelagt, men i sidste øjeblik lykkedes det alligevel ikke at få den afgørende tilladelse fra det daværende Fredensborg Amt, som sagde nej.

Til gengæld var man i det daværende Ringkøbing Amt i Vestjylland meget ivrige efter at få bævere til området, og man rykkede derfor hele processen herover. 

Sådan gik det til, at det var Klosterheden og ikke Arresø, som ellers oprindeligt planlagt, der fik glæde af de allerførste udsatte bævere i Danmark i 1999. 

I dag breder bæveren sig i det nordsjællandske

Naturstyrelsen i Nordsjælland holdt dog gryden i kog, og bæveren kom op i debatten ved flere lejligheder. Ti år senere var Fredensborg Amt klar med en godkendelse, og i 2009 kom de første bævere til Arresø. 

Da det ikke var muligt at skaffe bævere nok på én gang – der skulle udsættes minimum 20 for at opbygge en bestand – blev der sat bævere ud tre år i træk. 

De blev sat ud ved Arresø både ved Vinderød Vig og ved Nørremosen, og så blev de sat ud ved Ellemosen, Holløse Bredning, Alsønderup Enge og Solbjerg Engsø.

23 bævere i alt fra 2009 til 2011. 

Bæverens omgivelser på Sjælland er meget anderledes end i Jylland. Hvor de blev sat ud i Klosterheden i sin tid, er området præget af skov og små vandløb, området i Nordsjælland er domineret af Arresø, Danmarks største sø, mere åbent land og små åløb. 

Men bæveren trives tilsyneladende begge steder, og i dag findes den på Sjælland i et stort område omkring Arresø, hvor den nu har bredt sig ud i alle de mange åer og småsøer, der har forbindelse til søen. 

I dag menes der at være omkring 60 bævere på Sjælland. 

Omgivelserne her ved Arresø, hvor bæveren blev sat ud på Sjælland, er markant anderledes end skovlandskabet i Klosterheden, hvor de jyske bævere blev sat ud. Men bæveren trives begge steder.

Oplev ‘bæverskjulet’ ved Dronningholm

Mange er nysgerrige omkring bæveren og vil gerne opleve dyret og spor af den. Derfor har Nationalpark Kongernes Nordsjælland i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland og Halsnæs Kommune bygget et bæverskjul – en hytte, hvor man kan sidde skjult med udsigt over Dronningholm Mose, hvor bæveren i dén grad har været på spil. 

I foråret 2021 opsatte Naturstyrelsen Nordsjælland, Halsnæs Kommune og Nationalpark Kongernes Nordsjælland dette bæverskjul ved Dronningholm Mose. Her kan man få et godt overblik over miljøet, som bæveren har skabt, og hvis man er heldig – og tålmodig – kan man måske også se bæveren.

Vi besøgte også stedet og sad fire aftener i skjulet. Vi så desværre ikke bæveren, men man skal også være ret heldig. Vi sad der i skumringstiden, hvor de bedste chancer er – bæveren kommer helst frem ved solnedgang og lige efter, og det bliver hurtigt for mørkt til at se den. Men man kan jo gøre forsøget. 

Selvom vi ikke så bæveren, var det en stor oplevelse at sidde derude. Vi har ikke været ved Dronningholm Mose før, men har fået beskrevet området som en stor, lidt sumpet eng med en masse elletræer og en lillebitte sø i midten.
Sådan så det ikke ud, da vi besøgte området. 

Bæveren har nemlig bygget en dæmning, så hele området nu står under vand. Det giver et meget specielt miljø.
De mange elletræer står nu under vand og er ved at dø, og ude i midten af området er der nu en ø, hvor bæveren har sit bo. 

Vil man gerne se spor efter bæver på Sjælland, er dette område oplagt – alene fordi det er så stort, og hele miljøet er præget af bæveren. 

Det var vildt at tænke på de beskrivelser af området som en stor eng med en lille ‘vandpyt’ på, mens vi sad derude og nu kunne se ud over det helt særlige landskab, der nærmest lignede noget fra Sverige.

Sådan ser udsigten fra bæverskjulet ud – Dronningholm Mose er nu nærmest en stor sø og de mange oversvømmede og udgående træer skaber en helt særlig stemning.

Mange stimer af småfisk svømmede i vandet, de hoppede op indimellem, og meget ofte så og hørte vi kæmpe plask fra en stor gedde, der havde til huse lige foran bæverskjulet.

Men det vildeste var fuglelivet. Vi hørte isfugleskrig som aldrig før, og vi så også fuglen flere gange. En enkelt gang dykkede den ned efter fisk lige foran os. 

Vi så fiskehejre og sølvhejre, halemejser og blishøns. Og et væld af ænder! Det var meget magisk at kunne sidde og observere de mange forskellige slags ænder lige ude foran – og meget pædagogisk kunne man jo så øve sig i at kende forskel. Der var almindelige gråænder selvfølgelig men også krikænder, skeænder og knar-and for nu at nævne nogle af dem, vi så. 

Vil man se spor efter bæveren – og måske dyret selv, så er bæverskjulet et besøg værd. Ellers er strækningen af Pøleå fra Fruebjergvej og ind mod Hillerød et godt sted. Her går en cykelsti langs åen, hvor man flere steder kan se, hvor bæveren har trådt vegetationen ned på kanten af åen, hvor den har været oppe af vandet. 

Vi så ikke bæveren på Sjælland – men vi så sporene.
Her ved Dronningholm Mose.
Fra Hillerød går denne cykelsti helt tæt ved Pøleå, som også er et godt sted at opleve spor af bæver på Sjælland. Man kan gå tæt ved åen pga stien. Her fotograferet lige ved Fruebjergvej.
Spor efter bæver ved Pøleå.
I oktober var vi en uge i det nordsjællandske, hvor vi mødtes og havde interview med centrale personer, som skal med i bogen – og så brugte vi selvfølgelig al resterende tid rundt i naturen for rigtig at opleve omgivelserne på Sjælland og se, hvor de sjællandske bævere holder til.

Er børnebog ophav til myte om bæverens mad?

Et af afsnittene i bogen “Bæveren i Danmark” skal handle om, hvad bæveren spiser. Særligt dette afsnit synes vi er vigtigt, for det er et emne, vi møder rigtig mange misforståelser omkring og får mange spørgsmål til, når vi er ude blandt folk. 

Er bæveren et rovdyr, vil mange gerne vide. Og nej, det er det den ikke. (Og det er vist godt nok – vi kan godt forstå, man kan blive bekymret ved udsigten til en 35 kg tung og massiv blodtørstig bæver med mejselskarpe tænder.)

En af de mest sejlivede myter i forhold til bæveren er, at den spiser fisk. Det gør den IKKE. 

Mange er skeptiske over for bæverens tilstedeværelse i Danmark, og det må man naturligvis gerne være – men det skal ikke være med den begrundelse, at den spiser alle fiskene. Det er det, man kan kalde fake news. 

Bæveren er vegetar. Den spiser plantemad: Urter og vandplanter, blade og skud på træerne og bark. På billedet øverst ser du bæveren i gang med sin aftensmad – den har fundet et godt sted, hvor den kan spiser bladene direkte af træet.

Er det Narnias skyld?

At bæveren spiser fisk er en påstand, vi hører så ofte, at det er lidt interessant at tænke over, hvor den myte kommer fra.
Det er nok ikke til at finde én specifik kilde til misforståelsen, men én af dem, kunne godt være den kendte og meget læste bog af C.S. Lewis fra 1950 om eventyrlandet Narnia. 

Narnia-serien er kendt i det meste af verden, den er filmatiseret og vel næsten fast pensum i barndommens læsning. 

I bogen “Løven, Heksen og Garderobeskabet” møder man Hr. og Fru Bæver, der er et hyggeligt indslag på den ellers farefulde færd, som børnene Lucy, Peter, Edmund og Susan har begivet sig ud på i Den Hvide Heks’ rige. De to godmodige bævere tager imod børnene, inviterer dem indenfor og hjælper dem videre på rejsen. Børnene beundrer Hr. Bævers flotte dæmning – ‘årh det er skam blot en bagatel, blot en bagatel,’ siger Hr. Bæver beskedent – og så er den ikke engang færdig endnu, betror han dem. 

Inde i bæverbo sidder Fru Bæver ved symaskinen og syr, og det er så her, der sker noget i fortællingen, som nok blot er en detalje i historien, men som måske har været med til at lægge kimen til flere generationers misforståelse!

Fru Bæver har sat kartofler over, og nu skal Hr. Bæver skaffe mad: Han skal ud og fiske! Det går ham godt den dag, og snart steger mange store ørreder lystigt over ilden på panden i rigeligt stegefedt, kan man læse. 

Både børn og bævere nyder fiskemenuen med smør til kartoflerne. Børnene med sødmælk til, Hr. Bæver med øl, som er det eneste, han drikker. Til dessert får de varm te og syltetøjsroulade; klistret og frisk fra Fru Bævers ovn. 

Dette måltid er meget nøje beskrevet i bogen, og måske kan det tænkes, at det netop er her fra dette eventyr, der er allemandseje og har været læst for børn i generationer, at den store misforståelse stammer, at bæveren spiser fisk. 

Foto af en af siderne i Narnia “Løven, Heksen og Garderobeskabet” med illustrationer af Pauline Baynes. Her ses børnene og bæverne bænket om bordet til fiskemåltidet.

Hvad med syltetøjsrouladen?

Man kan måske nok tænke, at det er en anelse underligt, at det netop er det med fiskespisningen, der er blevet taget for gode varer og har levet videre som en myte. Man har for eksempel aldrig hørt den misforståelse, at bævere kun drikker øl, eller at den spiser alle landets syltetøjsroulader, mens den syr i forrygende fart på sin Husquarna. Alle de andre ting om bæveren, som står beskrevet i bogen. 

Men eftersom C.S. Lewis har taget den realistiske detalje med omkring bæverens dæmning, kan det måske være nærliggende at tænke, at fiskene måske også var en sådan realistisk detalje, da bæveren jo lever ved vandet? Det er ikke til at vide, hvem der i sin tid besluttede at tage netop denne detalje til troende. 

Måske er det odderens skyld?

Misforståelsen stammer sikkert ikke alene fra dette eventyr, og forklaringen på den skal nok findes mange steder. Måske også i det faktum, at bæveren i manges øjne fysisk måske kan minde om en odder?

Overfladisk set kan man måske nok godt forstå denne forveksling. I skyndingen ser man to pattedyr: De er begge brune, de er begge pelsede, og de lever begge ved vandet og er gode svømmere. Det er let at blive i tvivl, hvem er hvem, og hvem spiser hvad?

%d bloggers like this: