Bæverinfo

Danmarks nye gnaver

Der har levet bævere naturligt i Danmark i mange årtusinder, men de blev udryddet for cirka 2500 år siden. 
I 1999 genudsatte man 18 bævere fra Tyskland i Klosterheden i Vestjylland.
I 2009 og 2011 udsatte man også bævere ved Arresø i Nordsjælland. I alt 23 dyr.
Det er altså ret nyt, at man i dag kan møde bævere frit i den danske natur. 

Læs videre her på siden, og bliv klogere på “det nye dyr”.

Tekst: Journalist Kamilla Husted Bendtsen, Alopex Media
Fotos (alle fra Klosterheden): Naturfotograf Mikkel Jézéquel, Alopex Media

Bæveren skaber ny natur. Efter bæveren blev sat ud i Klosterheden i Vestjylland, har den skabt mange små pletter, som den du ser på billedet her. Såkaldt lysåben natur, hvor træerne er fældet, og der er kommet vand i landskabet i form af en bæverskabt sø. Det giver større variation i naturen i mellem den tætte skov, de lyse åbninger, det våde og det tørre land, og det giver leversteder til flere forskellige slags dyr – det er godt for biodiversiteten. 

Bæveren har det bedst i vandet, og den svømmer godt. På land er den lidt tung og klodset. Den bygger sit bo med udgang under vand, og den færdes fortrinsvis rundt i landskabet via vandløb og kanaler.
  • Bæveren er Europas største gnaver, den kan blive mellem 95 og 135 cm i kropslængde og veje mellem 15 og 35 kg. 
  • Bæveren er vegetar. Den spiser vandplanter og skud, knopper og blade af løvtræer. Om vinteren spiser den bark; favorittræerne er bævre-asp, birk og pil.
  • Man siger, at bæveren er en biologisk nøgleart, fordi dens tilstedeværelse i naturen gavner biodiversiteten: Bæveren skaber mange levesteder for både svampe, fugle, insekter, fisk, padder og planter. 
  • Bæveren markerer sit territorium med bævergejl – et duftstof, der kommer fra to kirtler under halen. Bævergejl var sin vægt værd i guld i Middelalderen, det har været brugt til medicin, elskovsmiddel og som desinficerende middel.
  • I Europa har bæveren været tæt på at uddø, den er blandt andet blevet jaget på grund af sin formidable pels. Bæveren er fredet i Danmark. 

Derfor udsatte man bævere
Bæveren kan skabe nogen helt særlige naturtyper, som vi mangler i Danmark. Den kan skabe dem meget bedre, end vi selv kan. Bæveren er nemlig et meget aktivt dyr, der med sin måde at leve på “raserer” i naturen – på den gode måde. Det skaber nye levesteder for andre dyr og planter. 

Man håbede, at bæveren ville brede sig ud i landet og være med til at skabe nye små pletter med den særlige “bævernatur” til gavn for naturen landet over, og det ser ud til at lykkes. Bæveren trives, og lige nu er den allerede spredt til store dele af Jylland, hvor der i dag lever over 200 bævere. På Sjælland er der nu cirka 50 bævere i naturen, og de begynder så småt at bevæge sig uden for Arresø-området. 

Bæveren fælder træer. Den har nogle enormt stærke tænder, som vokser hele livet, så de bliver ikke slidt ned. De er beklædt med en særlig stærk emalje, som er orange!
Når træet er fældet, kan bæveren nå at spise bladene og de spinkle grene øverst oppe. Den “skærer” også træet op i minder stykker, som den tager med ned til sin sø. Her gemmer den dem til senere. Om vinteren bliver bæveren mest inde i sin hule, og så er det godt at have mad opbevaret og gemt tæt på. Bæveren bruger også grenene til at bygge sine dæmninger. 
Bæveren er ikke diskret. Man kan tydeligt se i naturen, hvis der er en bæver i området. Der vil være mange fællede træer med tydelige tandmærker, og nede ved vandet vil der være flere samlinger af grene og kviste. Det er bæverens spiseplads. Den tager sin mad med ned til vandet, gerne på den samme plads, og her sidder den og spiser, som du kan se på billedet her.
Bæverens aktiviteter fører en masse med sig. De oversvømmede områder er for eksempel rigtig gode for padder som frøer og tudser! De lever og lægger æg i vandet, og de mange træer, som bæveren har fældet ligger og rådner – det giver levesteder for insekter, som er mad for frøerne, som har haft det svært i dansk natur, fordi mange småsøer og små vandhuller i landskabet er forsvundet. 

Sådan lever bæveren
Bæverne lever sammen i små familiegrupper. En hanbæver og en hunbæver danner par for livet. De bor sammen i bæverboet, som de enten selv bygger eller graver ind i brinken af vandet. Bæverboet har altid indgang under vandet, så kan rovdyr ikke komme ind.
Omkring maj / juni får bæveren unger. Cirka mellem to og seks stykker. Når ungerne er et år gamle, får moderen et nyt kuld små, som de ældre unger hjælper med at passe. Når ungerne er to år gamle, forlader de familien for at stifte deres eget bo og finde en mage. 

Bæveren og mennesket
I takt med, bæveren breder sig i landet, bliver flere og flere mennesker, naboer til den store gnaver. Mange synes, det er spændende at opleve bæveren. På Sjælland får Naturstyrelsen for eksempel mange henvendelser fra folk, der gerne vil se dyret. Man har her oprettet to pladser, hvor man kan være heldig at spotte bæveren, og de er godt besøgt.
Men bæveren er også et nyt dyr, som mange ikke kender så godt. Derfor har dens tilstedeværelse også vakt en del bekymring. Have – og plantageejere har været uheldige at få fældet træer, og landmænd har fået oversvømmet marker med afgrøder, der har givet store tab. På den måde har bæverens tilstedeværelse også givet gnidninger og skabt gener.
Har man problemer med en bæver skal man henvende sig til Naturstyrelsen, der vil tage hånd om det. 

Bæveren lever i vand, og derfor er den afhængig af, at der findes vand, hvor den slår sig ned. Findes der ikke en sø naturligt, så laver bæveren den selv. Den finder for eksempel et lille vandløb, som den stemmer op ved at bygge en stor dæmning, der holder på vandet. Det er en meget sirlig og imponerende konstruktion, bæveren kan lave. Den lever i sandhed op til sit øgenavn “naturens egen ingeniør”. Her ser du en bæver på vej over sin dæmning. Du kan se, hvordan dæmningen strækker sig et langt stykke rundt. Den danner nu “grænsen” for en helt ny, stor sø, som ikke var her, før bæveren kom til.
%d bloggers like this: