Bæveren går ikke i vinterhi. Om vinteren bruger den meget af tiden i sit bo, og hvis det er rigtig koldt og søen, den bor ved måske ligefrem er frosset til, behøver den ikke forlade boet så ofte, da bæveren er et dyr, der sørger for at samle forråd til vinteren.
Men når vi har en mild vintertid som nu, hvor det er plusgrader og ingen is og sne, kommer bæveren stadig ud af sin hule om natten og finder mad ude i landskabet.
Om sommeren spiser bæveren urter og blade og vandplanter, dem er der ikke mange af om vinteren, så her spiser bæveren primært bark.
Faktisk er det et rigtigt godt tidspunkt netop nu i vinterhalvåret at tage ud og se på spor efter bæveren. Der er ingen blade på træerne og ingen høj vegetation til at skjule sporene.
Her i januar har vi i forbindelse med arbejdet med bogen været mange ture ude forskellige blandt andet i Stråsø og i Klosterheden, hvor bæveren holder til, for at se på dens aktiviteter. De mange spor fortæller meget om bæverens adfærd og er spændende at se på.
Det er en ting ved bæveren: Selvom dyret kommer frem efter solnedgang og mest er ude om natten, så man sjældent ser den, så er man ikke i tvivl om det, hvis den findes i området. Man kan tydeligt se, hvor bæveren færdes, og hvor den netop har været. Det gør det til en stor oplevelse at færdes ude i bæveromgivelserne, selvom man måske ikke er heldig at se selve dyret.
Herunder kan du se nogle af de spor, vi har været heldige at opleve derude denne januar. Og skal du selv en tur ud et sted, hvor du ved, bæveren færdes, så er det sådan nogle ting her, du kan kigge efter.

Her ses tydeligt helt friske bævergnav i træstammen. Se lige de fine træspåner der ligger rundt om stammen. Et helt nyt projekt. Bæveren kan gnave selv meget tykke træstammer over. Til højre for det friskovergnavede træ kan man se et gammelt bævertræ, der er fældet for længe siden. Her står kun en lille spids stub, der er helt sort, men man kan stadig se tandmærkerne. Den slags “gamle” bævergnav kan man også møde ude i naturen, hvor bæveren har været forbi.

Her har bæveren ret nyligt fældet et stort birketræ. Birketræer er noget af bæveren yndlingsmad. Pil og bævreasp er også nogen af de træer, bæveren gerne spiser barken fra.

Når bæveren har fældet et træ, kan den nå barken på stammen, der nu ligger ned. Bæveren er et ret stort dyr. Den kan have en kropslængde på mellem 95 og 135 cm. Det får man en fornemmelse af her, hvor man kan se, hvor højt op bæveren kan nå, når den sidder og spiser. Denne stamme ligger næsten en meter over jorden og går Kamilla til hoften.

Bæveren er ikke bange for at give sig i kast med store projekter. Dette træ har en diameter på cirka 40 – 50 cm!

Når der ikke er træer at spise lige ved siden af søen, hvor bæveren bor, begiver den sig gerne et lille stykke væk for at finde mad. Her har bæveren fundet en plet i skoven cirka 50 meter fra sit bo, hvor der stod en række birketræer. Det gør der ikke længere, kan du se. Disse birketræer er fældet for noget tid siden – man kan se, at det ikke er helt friskt og lyst, der hvor træerne er gnavet over.
Om sommeren fælder bæveren træerne for at få fat i de mindre grene i toppen af træet, hvor er der blade på, den kan spise.

Bæveren er lidt klodset på land, så er her er den meget udsat. Den vil helst sidde med sin mad i fred og ro i vandkanten, hvor den hurtigt kan svømme væk. Derfor slæber bæveren gerne grene fra de træer den fælder med ned til vandet. Her kan du se et rigtig flot slæbespor. Det er en sti, bæveren har lavet, hvor den går op i skoven og fælder birketræer. Herefter slæber den grenene med tilbage til vandet. Man kan lige skimte på billedet, at der ligger en hvid, fældet birkestamme for enden af stien oppe i skoven.

Her ser du en typisk spiseplads: En samling af afgnavede små grene ude i vandet lige i vandkanten. Bæveren vælger gerne et fast sted i en periode, hvor den slæber sin mad hen og sidder og spiser.

Et sidste kig ud over “Bæverland”. Dette træ er bæveren netop begyndt på. Det står lige ved siden af en vandresti. Læs mærke til den blå plet oppe midt på træstammen. Pletten markerer til skovgæster, at de nu følger “Den blå rute”. Det kan være, Naturstyrelsen snart skal ud og sætte en ny markør op, så gæsterne ikke farer vild derude 😉