Nyeste udgave af magasinet Natur & Miljø udkom i efteråret med vores artikel om bæveren og dens indtog i dansk natur.
Vi var på tur med seniorkonsulent Thomas Borup Svendsen og biolog Henning Asser, begge fra Naturstyrelsen Vestjylland, i Klosterheden og se på landskabet, der nu i høj grad er præget af bæveren.
Klosterheden blev grundlagt i 1800-tallet som produktionsplantage, og det karakteristiske ved området er de mange smeltevandsslugter, hvoraf mange har stået tørre og overgroede hen.
Siden man satte bævere ud for godt tyve år siden, har omgivelserne ændret sig.
“Vi har fået meget mere vand i landskabet. Selv der, hvor vi ikke vidste, at der var vand, har bæveren fået det frem. Den har lavet mange flere lysåbne områder og gjort landskabet og naturen mere varieret,” fortæller biolog Henning Aaser i artiklen.
Derudover skaber bæveren også en masse dødt ved – fældede træer, der får lov at ligge i naturen og rådne.
Alt dette til sammen gør, at bæveren skaber en natur, der er gavnlig for både svampe, planter, fugle og padder.
I Klosterheden ser man nu mange flere isfugle end før bæveren, den butsnudede frø er for alvor ved at komme tilbage i området, og der er fundet syv nye flagermusearter.
Også på Sjælland har bæveren gjort sit indtog. Man satte bævere ud i Nordsjælland 2009 – 2011, så den flittige gnaver har haft kortere tid at etablere sig i her, men det går fremad, fortæller Niels Worm fra Naturstyrelsen Nordsjælland:
“De er begyndt at fælde træer og lave dæmninger og man begynder så småt at møde bævere også uden for Arresø-området, hvor de er sat ud. Mit håb er, at de breder sig til Gribskov, så vi kan få vand i nogle af de gamle udtørrede moser og få flere lysåbne arealer,” fortæller han til Natur & Miljø.
Du kan gratis læse hele vores artikel og se fotos af bæveren i den danske natur direkte i magasinet på nettet lige her.
Tekst: Journalist Kamilla Husted Bendtsen
Foto: Naturfotograf Mikkel Jézéquel
Bæverenidanmark.dk 