“Jamen vi har da en død bæver i fryseren!”
Det er ikke en sætning, man hører hver dag. Men den havde afgørende betydning for vores videre arbejde med bogen om bæveren.
I disse uger arbejder vi især på afsnittet om bæverens anatomi og fysiologi.
Bæveren er et virkelig spændende dyr at gå i dybden med, vi glæder os mega meget til at dele det hele hen ad vejen.
En af vores udfordringerne netop nu er, at vi meget gerne vil have en flot og grundigt illustreret bog, hvor man ikke bare gennem tekst, men også gennem billeder, lærer bæveren bedre at kende. Derfor er det vigtigt for os at kunne vise nogle af bæverens helt særlige kendetegn.
Men det er ikke let.
I Danmark lever bæveren vildt i naturen. Den er nataktiv og ret sky – svær at komme tæt på. Man kan ikke lige gå hen og hive fat i dens pote for at se svømmehuden mellem tæerne på bagfødderne.
– Og den ville vi ellers utroligt gerne vise: Svømmehuden. Det er en af de karakteristiske kropslige features hos dyret.
Ligeledes vil vi rigtig gerne vise dens tænder, kløer og hale i nærbilleder.
Alt sammen ret svært at komme tæt på i naturen.
Derfor blev vi så glad for oplysningen om den døde bæver.
Det var Aqua Akvarium og Dyrepark i Silkeborg, der kom os til hjælp og havde den døde bæver i fryseren, og i denne uge var vi på besøg for at “låne” bæveren til fotografering.
Bæveren var en han, som har været i dyreparken, men som desværre måtte aflives. Det var en lidt voldsom oplevelse sådan at stå med det døde dyr foran os, men vi tænker på, at denne bæver i døden er med til at fortælle bæverens historie og lære os alle mere om dyrene i lang tid fremad, når billederne trykkes i bogen.
Først skyllede vi de dele, vi ville fotografere, over med vand, så de fik et mere naturtro look og ikke så frosne ud.
Herunder kan du se nogle af de billeder, det lykkedes at tage:
Her ser du nærbilleder af bæverens fødder og poter. Til venstre er det bæverens bagfod, og du kan tydeligt se, at den har svømmehud mellem tæerne. Bæveren er godt tilpasset livet i vandet.
På billedet til højre ses bæverens ene forpote. Den har ingen svømmehud, til gengæld er fingrene bevægelige ligesom dine egne. Bæveren kan åbne og lukke hånden og gribe fat om ting og bearbejde dem. Den har lidt længere kløer på forpoterne, som den også bruger til at grave med. Bæveren bor i huler under jorden, så det er vigtigt, den er en god graver.
Og endnu to nærbilleder, det var muligt for os at tage, fordi vi måtte låne den døde, frosne bæver.
Til venstre er der zoomet ind på halen, som er dækket af hud, der har karakter som små diamantformede skæl. Bæveren har ikke pels på halen, og den nøgne hale er en vigtig del af bæverens temperatur-regulering. For eksempel kan den hurtigt køle ned på en varm sommerdag ved at stikke halen i koldt vand.
Til højre ser du bæverens tænder. På tegninger er bæveren ofte afbilledet med to store fortænder, der konstant stritter ud af munden. Men sådan er det faktisk ikke i virkeligheden. Bæverens tænder er som regel pænt gemt væk bag ved læberne, og man kan som regel kun være heldig at se dem, når bæveren spiser eller fæller træ. Men på dette billede kan du tydeligt se en af bæverens mest særprægede karakteristika: De skarpe, orange fortænder.
Tænderne er orange, fordi emaljen indeholde en blanding af jernmineraler, der giver denne farve. Jernet i emaljen er med til at gøre overfladen ekstra stærk, hvilket er nyttigt, når bæveren bruger sine tænder til at fælle store træer med og dermed bidder i meget hårdt materiale.
Bæverenidanmark.dk 