Tiden i research-sumpen

Bæversumpen: Søen og vådlandet ude ved bæveren. Her tilbringer vi begge – men i særdeleshed fotograf Mikkel Jézéquel mange timer med kameraet. Han fotograferer bæveren, og den natur der opstår i det bæverskabte landskab.
Det er fedt at være derude, og det er en skøn “arbejdsplads” at have.

Det er også den kommentar, vi får alleroftest, når vi fortæller, at vi arbejder på en bog om bæveren: ” Næhhh alle de timer, du må ligge derude med kameraet!”
Og det er helt rigtigt et stort arbejde.

Men et endnu større arbejde foregår mere skjult. Månedsvis går for os – i særdeleshed for journalist Kamilla Husted Bendtsen – ved skrivebordet bag bunker af bøger og papir.

Research-sumpen kunne man kalde det 🙂

Kamilla læser bøger, rapporter, studier, forskningsartikler mv for at blive klogere på bæveren, og hvordan det foregik, da man genudsatte vilde bævere i dansk natur.

Det er super spændende. Men et knapt så fotogent arbejde. Der er ikke mange fede scener at vise frem. Det er måske derfor, det ikke fylder så meget i vores fortælling om arbejdet.

Men ikke desto mindre: Et kæmpe bjerg af research sidder vi på og er i gang med at grave os vej igennem.

Corona har ikke gjort det lettere. Mange aftaler er blevet udskudt, kontorer har været lukket etc.

Men igår kom vi på et besøg, der også har været udskudt, og som vi ellers har set meget frem til: Vi fik lov at komme i Miljøstyrelsens papirbunker!

Her var mange dokumenter at se sig igennem på et par timer, men vi fandt mange af de ting, vi har ledt efter. Blandt andet den endelige tilladelse til at sætte bæverne ud i Klosterheden fra 1998.

Lyder det lidt støvet og kedeligt? Ja da. Lovtekster og paragraffer og gammelt papir. Men det var en super fed dag for os – vi siger tusind tak til Miljøministeriet og medarbejdere, der gjorde det muligt for os.

Og vi lover, vi får noget interessant ud af alt det gamle støvede i bogen!

2 kommentarer til “Tiden i research-sumpen

  1. Kære Kamilla og Mikkel.
    Hyggeligt at møde jer i Dronningmølle.
    Fortsat lykke og held med projektet.
    Mange hilsener fra
    Connie, Keld og Sofus

    Liked by 1 person

    1. Kære Connie, Keld og Sofus
      Mange tak og i lige måde!!
      Tak for godt “campingnaboskab” på vores bæver-bootcamp i det nordsjællandske😊🦫det var hyggeligt!
      Vi klør på med bogen:)
      Og fortsat mange gode ture til jer i ‘camperen’ – også i det jyske😄
      Vi kan anbefale en tur i Klosterhedens bæverlandskab.
      Bedste hilsner
      Mikkel og Kamilla

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: