Besøg hos de sjællandske bævere

“Findes der også bævere på Sjælland?”

Det spørgsmål har vi fået næsten hver eneste gang, vi har fortalt, at vi skulle til Sjælland for at se bæverens omgivelser derovre. 

Og svaret er JA, der findes bævere på Sjælland, og i oktober var vi en uge i Nordsjælland for at se, hvor bæverne færdes herovre samt lave interviews til bogen. 

Jylland “overhalede” Sjælland

Faktisk var de oprindelige planer, at bæveren først skulle sættes ud på Sjælland. Alle tanker og forberedelser omkring udsætningen af bæver i Danmark blev oprindelig lavet med Arresø for øje. Det vidste vi til gengæld ikke, så det var noget af det, vi lærte af vores interviews på turen. 

Alt omkring udsætningen af bæveren var timet og tilrettelagt, men i sidste øjeblik lykkedes det alligevel ikke at få den afgørende tilladelse fra det daværende Frederiksborg Amt, som sagde nej.

Til gengæld var man i det daværende Ringkøbing Amt i Vestjylland meget ivrige efter at få bævere til området.

Sådan gik det til, at det var Klosterheden og ikke Arresø, som ellers oprindeligt planlagt, der fik glæde af de allerførste udsatte bævere i Danmark i 1999. 

I dag breder bæveren sig i det nordsjællandske

Naturstyrelsen i Nordsjælland holdt dog gryden i kog, og bæveren kom op i debatten ved flere lejligheder. Ti år senere var kommunerne i det tidligere Frederiksborg Amt klar med en godkendelse, og i 2009 kom de første bævere til Arresø. 

Da det ikke var muligt at skaffe bævere nok på én gang – der skulle udsættes minimum 20 for at opbygge en bestand – blev der sat bævere ud tre år i træk. 

De blev sat ud ved Arresø både ved Vinderød Vig og ved Nørremosen, og så blev de sat ud ved Ellemosen, Holløse Bredning, Alsønderup Enge og Solbjerg Engsø.

23 bævere i alt fra 2009 til 2011. 

Bæverens omgivelser på Sjælland er meget anderledes end i Jylland. Hvor de blev sat ud i Klosterheden i sin tid, er området præget af skov og små vandløb, området i Nordsjælland er domineret af Arresø, Danmarks største sø, mere åbent land og små åløb. 

Men bæveren trives tilsyneladende begge steder, og i dag findes den på Sjælland i et stort område omkring Arresø, hvor den nu har bredt sig ud i alle de mange åer og småsøer, der har forbindelse til søen. 

I dag menes der at være omkring 60 bævere på Sjælland. 

Oplev ‘bæverskjulet’ ved Dronningholm

Mange er nysgerrige omkring bæveren og vil gerne opleve dyret og spor af den. Derfor har Nationalpark Kongernes Nordsjælland i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland og Halsnæs Kommune bygget et bæverskjul – en hytte, hvor man kan sidde skjult med udsigt over Dronningholm Mose, hvor bæveren i dén grad har været på spil. 

Vi besøgte også stedet og sad fire aftener i skjulet. Vi så desværre ikke bæveren, men man skal også være ret heldig. Vi sad der i skumringstiden, hvor de bedste chancer er – bæveren kommer helst frem ved solnedgang og lige efter, og det bliver hurtigt for mørkt til at se den. Men man kan jo gøre forsøget. 

Selvom vi ikke så bæveren, var det en stor oplevelse at sidde derude. Vi har ikke været ved Dronningholm Mose før, men har fået beskrevet området som en stor, lidt sumpet eng med en masse elletræer og en lillebitte sø i midten.
Sådan så det ikke ud, da vi besøgte området. 

Bæveren har nemlig bygget en dæmning, så hele området nu står under vand. Det giver et meget specielt miljø.
De mange elletræer står nu under vand og er ved at dø, og ude i midten af området er der nu en ø, hvor bæveren har sit bo. 

Vil man gerne se spor efter bæver på Sjælland, er dette område oplagt – alene fordi det er så stort, og hele miljøet er præget af bæveren. 

Det var vildt at tænke på de beskrivelser af området som en stor eng med en lille ‘vandpyt’ på, mens vi sad derude og nu kunne se ud over det helt særlige landskab, der nærmest lignede noget fra Sverige.

Mange stimer af småfisk svømmede i vandet, de hoppede op indimellem, og meget ofte så og hørte vi kæmpe plask fra en stor gedde, der havde til huse lige foran bæverskjulet.

Men det vildeste var fuglelivet. Vi hørte isfugleskrig som aldrig før, og vi så også fuglen flere gange. En enkelt gang dykkede den ned efter fisk lige foran os. 

Vi så fiskehejre og sølvhejre, halemejser og blishøns. Og et væld af ænder! Det var meget magisk at kunne sidde og observere de mange forskellige slags ænder lige ude foran – og meget pædagogisk kunne man jo så øve sig i at kende forskel. Der var almindelige gråænder selvfølgelig men også krikænder, skeænder og knar-and for nu at nævne nogle af dem, vi så. 

Vil man se spor efter bæveren – og måske dyret selv, så er bæverskjulet et besøg værd. Ellers er strækningen af Pøleå fra Fruebjergvej og ind mod Hillerød et godt sted. Her går en cykelsti langs åen, hvor man flere steder kan se, hvor bæveren har trådt vegetationen ned på kanten af åen, hvor den har været oppe af vandet.