De sidste mange måneder har vi arbejdet på bogens kapitel om, hvorfor bæveren blev genudsat i dansk natur – og ikke mindst hvordan det gik for sig.
Noget af det, der var nyt for os, var, at bæveren faktisk var på prøve i første omgang!
Ringkøbing Amt gav i sin tid tilladelse til, at der måtte sættes bævere ud i Klosterheden, men det var kun for en femårig prøveperiode.
Efter fem år skulle man samle op på, hvordan det gik, og så skulle man endeligt tage stilling.
I medierne var der stor debat om bæveren på det tidspunkt, og denne beslutning blev særligt kritiseret.
Det rådgivende organ Naturrådet var meget kritisk over for ideen om bævergenudsætningen, og kritiserede skarpt det etiske dilemma i denne prøveperiode.
De udsendte en pressemeddelelse med ordene:
“Kan vi virkelig tillade os på den måde at have bæverne på prøve? Opfører den sig pænt, må den være her. Hvis ikke, må den ud? Hvis vi ikke er indstillet på at acceptere bæverne som en del af den vilde danske natur, skulle vi måske hellere helt droppe udsætningerne på nuværende tidspunkt.”
Historien melder da heller ikke noget om, hvordan man konkret i praksis havde tænkt sig at håndhæve denne betingelse i tilfælde af, at man fandt grund til, at fjerne bæverne fra dansk natur igen efter de fem år.
6000 hektar ‘forsøgslaboratorium’
I oktober 1999 udsættes i alt 18 bævere i Klosterheden. I første omgang som et forsøg. Det er et krav, at naturen i området kortlægges grundigt, inden bæverne sættes ud, så man kan undersøge præcist, hvad der sker i området efter bævernes ankomst.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) får til opgave at holde styr på bæverne: Hvor mange er der, og hvor er de? Og de får også til opgave at holde øje med naturen. Hvert år udgiver DMU en rapport: Overvågning af bæver efter reintroduktion i Klosterheden, og i 2004 udkommer den vigtigste af disse.
Det er nemlig nu, man skal til at afgøre, om ordningen med bæveren skal gøres permanent.
Og hvordan er det så gået?
I sin tid tænkte man, at Klosterheden var et godt sted at sætte de første bævere ud, blandt andet fordi det var et stort, sammenhægende, statsejet areal. Danmarks tredjestørste skov! Bæverne ville her have over 6000 hektar uforstyrret forsøgsområde at boltre sig i.
Bæverne ville også være nyttige naturplejere og endelig få bugt med store dele af alt det krat, der havde tilgroet mange af slugterne i området, en stor pestilens.
Nye vådområder og masser af dødt ved
Ingen havde dog tilsyneladende fortalt bæverne om disse planer, for allerede under to uger efter udsættelsen var de første bævere langt uden for Klosterheden Statsskovdistrikt.
Efter fem år var antallet vokset til 53 bævere fordelt på 13 familiegruppe med fast bopæl. Fem af disse bosteder var i Klosterheden, mens otte lå udenfor hos private lodsejere.
Det gik dog godt, konkluderede man, og bæverne havde faktisk spredt sig langsommere, end de ellers ville have kunnet, fordi man havde valgt et lille, isoleret å-løb at sætte dem ud, nemlig Flynder Å.
Fem år var ikke meget at følge en natur-udvikling i, men det tegnede godt, og konklusionen i DMU’s rapport og hos Naturstyrelsen var positiv.
På bare de fem år havde bæverne ændret hele vandløbsstrækninger i Klosterheden markant. Flere nye vådområder var opstået, og 4,5 tons bæverfældet dødt ved lå nu i landskabet. Der var kommet flere vandplanter og – smådyr, vandfuglene var glade, tudser og frøer havde straks indtaget de nye bæverdamme, sommerfuglelaver og borebilleder boede i de lækre, rådne træ sammen med svampe og mider.
Isfuglen og flagermusene var også steget i antal.
Bæverne “prøve-løslades”
Flere positive hændelser var at berette, men man var forsigtig med at konkludere, at det udelukkende skyldtes bæveren, for eksempel var der en meget større aktivitet af oddere.
I det negative lys havde bæverne ikke nået at rydde helt så meget krat på de fem år, som man havde håbet. Men de var godt på vej. Der var også sandet enkelte gydebanker til, men det var gydebanker, der ikke var blevet benyttet forud for bævernes ankomst. Visse fiskearter ville have gavn af bæverens tilstedeværelse, men visse andre arter kunne få det sværere, for eksempel dem der vandrer i åløbet.
Alt i alt var man glade for de resultater og erfaringer, man havde med bæverne efter de første fem år. Tillige have publikumsinteressen været enorm. Danskerne var meget interesserede i de nye gnavere.
I september 2004 vedtog Ringkøbing Amt at gøre bævernes tilstedeværelse i den vestjyske natur permanent.
Bæveren blev så at sige løsgivet fra sin prøvetid.
Bæverenidanmark.dk 