Bæveren i fokus

En lille “status” her på arbejdet med bogen, det er nogle uger siden, vi sidst har skrevet. Det er fordi, vi arbejder på højtryk!
Kamilla er i skriveboble og har i flere uger siddet begravet i gammelt materiale fra for 25 – 30 år siden; hvad skete der egentlig, dengang man diskuterede at genudsætte bæveren? Og hvordan foregik det præcist?
Men mere om det senere… 🙂
Mikkel har for en gangs skyld også tilbragt en del tid foran skærmen herhjemme med det store sorterings- og arkiveringsarbejde. Der er meget billedmateriale at få overblik over efterhånden.

I denne uge skete der noget fedt!

Vi var ude og holde vores første foredrag, der udelukkende handlede om bæveren.
Vi har ofte holdt foredrag gennem de seneste otte år i naturformidlingsvirksomheden, men det har handlet om dansk natur med en bred vifte af emner, naturformidling og/eller naturfoto.
Bæveren har været ét blandt mange spændende punkter på programmet.
Men i denne uge var ønsket fra arrangøren, at det udelukkende handlede om bæveren: Hvad er det for et dyr?

Det fortalte vi om i tirsdags i Silkeborg hos ferskvandcenteret, der havde en flok engagerede kursister på et forløb om vandløbsrestaurering. Der var stor interesse og spørgelyst, det var virkelig skønt at opleve!

Vi håber, alle blev klogere på bæveren, der er et fantastisk spændende dyr.
Og vi blev faktisk også selv klogere! Et af de andre emner på kurset var nemlig “bæver-metoden” i forhold til naturgenopretning i vandløb. Man arbejder her på at fælde træer, der kan ligge i vandet. Dødt ved er guld værd her! Man arbejder så at sige “ligesom en bæver”. Bæveren tilfører nemlig masse af dødt træ til vandløbene og er en god hjælp i naturen. Dét synes vi naturligvis var utrolig interessant, og det må vi høre mere om! Måske der kommer et blogindlæg på den konto?
Vi håber, du vil læse med i så fald.

(Vil du også gerne have et foredrag om bæveren?
Kontakt os her).

Hvorfor bygger bæveren dæmninger?

Adfærd: Nogle gange kaldes bæveren for “naturens lille ingeniør”. Det skyldes blandt andet, at den bygger store bygningsværker som dæmninger, der er imponerende konstruktioner.

Bæveren har brug for vand omkring sig – den er afhængig af vandet til mange ting: Den bygger sit bo, så indgangen til boet ligger under vand, så man skal dykke for at komme ind. På den måde er indgangen sikret mod rovdyr. Derfor skal vandet være af en vis dybde, så indgangshullet altid holdes i dykkerhøjde og ikke tørlægges. 

Bæveren er meget langsom og klodset på land, så den foretrækker at svømme, når den skal fra A til B. Skal den ud og finde mad eller byggematerialer i et område, kan den grave kanaler, som den fylder med vand, eller den kan oversvømme et område, så den kan svømme derud og let transportere mad alle træ til at bygge med hjem gennem vandet.
Bævere spiser desuden meget gerne vandplanter, og den laver også sit vinterforråd under vand, så maden holder sig bedre, og bæveren kan komme til det, selvom der skulle være is og sne udenfor. Den går også “på toilettet” i vandet. 

Så et vandområde fungerer både som bæverens sikre flugtrute fra rovdyr, som “lås” på dens hule, dens transportvej, spisekammer, forrådskammer og toilet. 

Bæveren har altså brug for vand for at kunne leve. Men hvad gør man, hvis der er vand i et område, men ikke vand nok? Ja så går “Byggemand Bæver” i gang: 
Den bygger dæmninger, der stemmer vandet op, så det danner en sø i en vis dybde, som bævere ønsker. Eller så et område oversvømmes, og bæveren kan komme ud til nyt mad via vandvejen. 

Her ser du en bæverdæmning. Før bæveren kom var der kun en lillebitte grøft i dette område, der var groet helt til. Dæmningen her stemmer vandet op, og det har dannet den store sø, hvor der i dag lever masser af fisk, og hvor det summer af insekter. Bæveren har nu vand nok i søen til at kunne etablere sig bo, svømme rundt, spise vandplanter og lave vinterforråd.
Fotoet er fra Klosterheden, Vestjylland

Bævere bygger ikke altid dæmninger! Hvis bæveren slår sig ned et sted, hvor der i forvejen er vand nok; det kan være i en dyb sø, flod, å eller dybere vandløb, behøver den ikke bygge for at stemme vandet op. Den kan sagtens lave sin huleindgang i det i forvejen dybe vand, og er der mad og træ nok i umiddelbar nærhed af vandet, behøver den heller ikke stemme op til oversvømmelser og vandkanaler. 

Her ses en flot, buet dæmning, der har skabt et stort vandområde. Bæveren er tilfreds, når vandstanden når et vist niveau. Den bliver altså ikke ved med at bygge og stemme op i én uendelighed. Her på billedet kan du se, hvordan overskydende vand fra bæverens vådområde ligeså stille risler ud over kanten og videre i et lille vandløb.

Det lader til, bæveren har en favoritdybde. Den bygger gerne dæmningen, så der permanent er en vandstand på godt 70 cm. Det skal den bruge for at kunne have sit bo i sikkerhed. Derfor stopper bæveren dæmningsbyggeriet, når vandstanden ved boet er den ønskede højde. Den bliver altså ikke ved og ved at bygge og stemme vand op til en dybere og dybere sø eller en større og større oversvømmelse. Når der er den ønskede vandstand, er dæmningen “færdig”, og bæverne vedligeholder den og passer den. Overskydende vand i bæverens sø løber ud i strømme ved siden af dæmningen og videre væk i vandløbet.

Bæveren bruger lang tid på at vedligeholde sine dæmninger, så de kan modstå trykket fra vandet og ikke braser sammen. Her er bæveren henne ved dæmningen og på vej over den.

Mosekonen er gået i samspil med bæveren

‘Mosekonen’ er selvfølgelig et opdigtet navn, som kvinden selv har valgt til denne tekst. Hun frygter, at hendes rigtige navn vil afsløre den præcise beliggenhed af bæverdæmningen, og hun ønsker ikke, at bæveren bliver yderligere forstyrret af mange nysgerrige gæster. 

Hver morgen går Mosekonen en morgentur ned til åen i baghaven og tjekker. 

Hvis det er nødvendigt, lirker hun lidt på bæverdæmningen dernede; hun tager en del af materialet i siden af bygningsværket, så noget af vandet kan løbe gennem. Vandstanden må ikke blive for høj.

Hver nat går bæveren fra tørvemosen en aftentur ned til åen i baghaven og tjekker. 

Hvis der hul i dæmningen, bliver det repareret med det samme, inden resten af nattens aktiviteter går i gang. Vandstanden må ikke blive for lav. 

Sådan har de to, Mosekonen og bæveren, “arbejdet sammen” om dæmningen fra hver sin side af åen i omkring fire år.

Det handler om at finde balancen: Det gælder om ikke at oversvømme naboerne og de “kubiksmarte lejligheder med adgang til grønne områder”, som kommunen reklamerer med i området, men der skal også være vand nok til bæveren. 

Det synes Mosekonen i hvert fald. Hun er glad for sin bævernabo og giver gerne naturen en hånd, som hun siger. 

Hun var derfor glad, da bæveren i 2009 flyttede ind i mosen bag ved hendes grund, og hun var langt fra begejstret, da Naturstyrelsen dukkede op og begyndte at fjerne bæverens dæmning i åen. 

“Bæveren byggede dæmningen op igen ligeså hurtigt. Jeg tror såmænd, de fjernede den dæmning over 50 gange, inden vi fandt den her løsning, hvor jeg går ned og piller i den,” fortæller hun. 

I en lang årrække har Mosekonen hver dag tilset dæmningen i åen, der løber for enden af hendes grund. Hun fjerner noget af den, hvis vandstanden er for høj i åen, og finder en balance, så der stadig er vand til bæveren også.

Det handler om overfladevand og byggegrunde

Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt, at Mosekonen gør sin frivillige indsats som regulator af bæverdæmningen? 

Det handler om overfladevand. Mosekonen bor i en driftig kommune med flere nye byggeprojekter. Overfladevandet fra de nye kvarterer skal ledes væk, og et af stederne skal det netop passere ned gennem det lille åløb i Mosekonens baghave. Der kan være tryk på alt det nye vand, der nu skal igennem, og enhver bremse på vejen kan få konsekvenser for vandstanden. Derfor er bæverdæmningen blevet et problem for kommunen. 

Naturstyrelsen har vurderet, at der er tale om en såkaldt sekundær dæmning, og den må gerne fjernes ifølge lovgivningen. Og det gjorde man så – flere gange om ugen den første tid, indtil Mosekonen kom på banen. 

Det er skovløber Carl Jensen fra Naturstyrelsen Nordsjælland, der har stået for arbejdet med bæverdæmningen.

“Jeg synes, det er en rigtig god løsning, vi har fundet. Det er dejligt, når der træder frivillige kræfter til, og så længe Mosekonen kan sørge for balancen i vandstanden på den måde, så holder det fint,” siger Carl Jensen fra Naturstyrelsen Nordsjælland, der på den måde også har kunnet spare lidt mandetimer de seneste år.  

Bæveren giver vand i søen

I sommeren 2018 var det tørke i Danmark. Gule græsplæner, slatne blade der visnede for tidligt på træerne, i bunden af de ellers rindende grøfter lå blot tørret mudder. Vandet var væk. Men ikke i Mosekonens sø. Her var vand og glade dage blandt de mange ænder, gæs og andre fugle, der flittigt besøger den. 

“Det var bæverens skyld,” fortæller Mosekonen. 

Hun er til dagligt specialsygeplejerske, men hun har også været “skovkone”, som hun kalder det, i over 30 år, hvor hun har boet med sin nu afdøde mand, der var skovløber i embedsbolig i Gribskov. 

De købte grunden på 4000 kvm i Nordsjælland, hvor de byggede et norsk sande bjælkehus i 2007. På grunden lå en gammel sø, den var tilgroet og fuld af alger. Den blev renset op, og der blev fældet omkring, og Mosekonen kan nu nyde en dejlig stor, klar sø med fisk og fugleliv sammen med to andre naboer. Problemet har været at få vand nok i søen. Trods mange spekulationer, fandt man ingen løsning, der duede i forhold til at skaffe tilstrækkeligt vand. 

“Men se nu her,” siger Mosekonen og peger på en fin udført rende, der går fra vandløbet bag dæmningen og ned i søen. Til perfektion lagt præcis på det rette sted tilsyneladende. 
Det er bæverens arbejde.


Vi er gået ned for at besigtige åen og dæmningen på Mosekonens daglige tur, og det er sket iført gummistøvler. Det er nemlig ikke kun i søen, der er kommet vand. Hele det nederste stykke af Mosekonens grund er blevet vådområde med oversvømmede piletræer, og man skal holde tungen lige i munden for at træde sikkert gennem “junglestien”, som hun kalder vejen gennem det våde vildnæs, uden af få vand ind i støvlerne. 

“De seneste år er der kommet store, grønne frøer, der sidder og kvækker her,” fortæller hun glad og som på bestilling høres en kvækkende brummen i baggrunden ude fra sumpen. 

Mosekonen nyder naturen hver dag og det summende liv omkring sin sø.

Belønning i naturens skønhed

Mosekonen har fået sig indrettet godt. Hun elsker naturen og på grunden får “det vilde” lov at herske. Her bor hun tæt på fuglene, ræven, svaneparret og de summende liv langs sø og å.

“Jeg finder stor glæde i alt, lige ned til det mindste insekt. Der skal ro på, jeg kan lide at betragte livet, og jeg vil hellere se på insekter end på en skærm,” forklarer Mosekonen og fortsætter: 

“Den der rislende lyd af vandet over dæmningen, solskinnet der fanges i glimt. Jeg er helt vild med det. Det er min belønning, det er skønheden,” siger hun, når man spørger, hvorfor hun gider blive ved at ‘passe dæmningen’ år efter år. 

Til spørgsmålet om det er en holdbar løsning, siger hun: 

“Jeg lever i nuet, og det her, det fungerer lige nu. Jeg har så meget andet frivilligt arbejde. I det her land er det de frivillige, der bærer en stor del.”

Den fine “kanal” der går mellem åen og Mosekonens sø i baggrunden har bæveren lavet, og den holder vand i søen til glæde for fuglelivet, som Mosekonen især nyder i sin dagligdag.
Selvom Mosekonen er rigtig glad for sin bævernabo, er der alligevel ting, hun ønsker for sig selv. Derfor har hun sat hønsetråd op om et gammelt æbletræ i haven. Bæveren holder sig fra det, og det er en meget lille indsats med tråden, fortæller hun.
%d bloggers like this: