På jagt efter bæverspor – det skal du kigge efter

Bæveren går ikke i vinterhi. Om vinteren bruger den meget af tiden i sit bo, og hvis det er rigtig koldt og søen, den bor ved måske ligefrem er frosset til, behøver den ikke forlade boet så ofte, da bæveren er et dyr, der sørger for at samle forråd til vinteren.

Men når vi har en mild vintertid som nu, hvor det er plusgrader og ingen is og sne, kommer bæveren stadig ud af sin hule om natten og finder mad ude i landskabet.

Om sommeren spiser bæveren urter og blade og vandplanter, dem er der ikke mange af om vinteren, så her spiser bæveren primært bark.

Faktisk er det et rigtigt godt tidspunkt netop nu i vinterhalvåret at tage ud og se på spor efter bæveren. Der er ingen blade på træerne og ingen høj vegetation til at skjule sporene.

Her i januar har vi i forbindelse med arbejdet med bogen været mange ture ude forskellige blandt andet i Stråsø og i Klosterheden, hvor bæveren holder til, for at se på dens aktiviteter. De mange spor fortæller meget om bæverens adfærd og er spændende at se på.

Det er en ting ved bæveren: Selvom dyret kommer frem efter solnedgang og mest er ude om natten, så man sjældent ser den, så er man ikke i tvivl om det, hvis den findes i området. Man kan tydeligt se, hvor bæveren færdes, og hvor den netop har været. Det gør det til en stor oplevelse at færdes ude i bæveromgivelserne, selvom man måske ikke er heldig at se selve dyret.

Herunder kan du se nogle af de spor, vi har været heldige at opleve derude denne januar. Og skal du selv en tur ud et sted, hvor du ved, bæveren færdes, så er det sådan nogle ting her, du kan kigge efter.

Her ses tydeligt helt friske bævergnav i træstammen. Se lige de fine træspåner der ligger rundt om stammen. Et helt nyt projekt. Bæveren kan gnave selv meget tykke træstammer over. Til højre for det friskovergnavede træ kan man se et gammelt bævertræ, der er fældet for længe siden. Her står kun en lille spids stub, der er helt sort, men man kan stadig se tandmærkerne. Den slags “gamle” bævergnav kan man også møde ude i naturen, hvor bæveren har været forbi.

Her har bæveren ret nyligt fældet et stort birketræ. Birketræer er noget af bæveren yndlingsmad. Pil og bævreasp er også nogen af de træer, bæveren gerne spiser barken fra.

Når bæveren har fældet et træ, kan den nå barken på stammen, der nu ligger ned. Bæveren er et ret stort dyr. Den kan have en kropslængde på mellem 95 og 135 cm. Det får man en fornemmelse af her, hvor man kan se, hvor højt op bæveren kan nå, når den sidder og spiser. Denne stamme ligger næsten en meter over jorden og går Kamilla til hoften.

Bæveren er ikke bange for at give sig i kast med store projekter. Dette træ har en diameter på cirka 40 – 50 cm!

Når der ikke er træer at spise lige ved siden af søen, hvor bæveren bor, begiver den sig gerne et lille stykke væk for at finde mad. Her har bæveren fundet en plet i skoven cirka 50 meter fra sit bo, hvor der stod en række birketræer. Det gør der ikke længere, kan du se. Disse birketræer er fældet for noget tid siden – man kan se, at det ikke er helt friskt og lyst, der hvor træerne er gnavet over.
Om sommeren fælder bæveren træerne for at få fat i de mindre grene i toppen af træet, hvor er der blade på, den kan spise.

Bæveren er lidt klodset på land, så er her er den meget udsat. Den vil helst sidde med sin mad i fred og ro i vandkanten, hvor den hurtigt kan svømme væk. Derfor slæber bæveren gerne grene fra de træer den fælder med ned til vandet. Her kan du se et rigtig flot slæbespor. Det er en sti, bæveren har lavet, hvor den går op i skoven og fælder birketræer. Herefter slæber den grenene med tilbage til vandet. Man kan lige skimte på billedet, at der ligger en hvid, fældet birkestamme for enden af stien oppe i skoven.

Her ser du en typisk spiseplads: En samling af afgnavede små grene ude i vandet lige i vandkanten. Bæveren vælger gerne et fast sted i en periode, hvor den slæber sin mad hen og sidder og spiser.

Et sidste kig ud over “Bæverland”. Dette træ er bæveren netop begyndt på. Det står lige ved siden af en vandresti. Læs mærke til den blå plet oppe midt på træstammen. Pletten markerer til skovgæster, at de nu følger “Den blå rute”. Det kan være, Naturstyrelsen snart skal ud og sætte en ny markør op, så gæsterne ikke farer vild derude 😉

Bæveren gnaver værdifuld natur tilbage – læs vores artikel

Nyeste udgave af magasinet Natur & Miljø udkom i efteråret med vores artikel om bæveren og dens indtog i dansk natur.

Vi var på tur med seniorkonsulent Thomas Borup Svendsen og biolog Henning Asser, begge fra Naturstyrelsen Vestjylland, i Klosterheden og se på landskabet, der nu i høj grad er præget af bæveren.

Klosterheden blev grundlagt i 1800-tallet som produktionsplantage, og det karakteristiske ved området er de mange smeltevandsslugter, hvoraf mange har stået tørre og overgroede hen.

Siden man satte bævere ud for godt tyve år siden, har omgivelserne ændret sig.

“Vi har fået meget mere vand i landskabet. Selv der, hvor vi ikke vidste, at der var vand, har bæveren fået det frem. Den har lavet mange flere lysåbne områder og gjort landskabet og naturen mere varieret,” fortæller biolog Henning Aaser i artiklen.

Derudover skaber bæveren også en masse dødt ved – fældede træer, der får lov at ligge i naturen og rådne.

Alt dette til sammen gør, at bæveren skaber en natur, der er gavnlig for både svampe, planter, fugle og padder.
I Klosterheden ser man nu mange flere isfugle end før bæveren, den butsnudede frø er for alvor ved at komme tilbage i området, og der er fundet syv nye flagermusearter.

Også på Sjælland har bæveren gjort sit indtog. Man satte bævere ud i Nordsjælland 2009 – 2011, så den flittige gnaver har haft kortere tid at etablere sig i her, men det går fremad, fortæller Niels Worm fra Naturstyrelsen Nordsjælland:
“De er begyndt at fælde træer og lave dæmninger og man begynder så småt at møde bævere også uden for Arresø-området, hvor de er sat ud. Mit håb er, at de breder sig til Gribskov, så vi kan få vand i nogle af de gamle udtørrede moser og få flere lysåbne arealer,” fortæller han til Natur & Miljø.

Du kan gratis læse hele vores artikel og se fotos af bæveren i den danske natur direkte i magasinet på nettet lige her.

Tekst: Journalist Kamilla Husted Bendtsen
Foto: Naturfotograf Mikkel Jézéquel

Besøg hos de sjællandske bævere

“Findes der også bævere på Sjælland?”

Det spørgsmål har vi fået næsten hver eneste gang, vi har fortalt, at vi skulle til Sjælland for at se bæverens omgivelser derovre. 

Og svaret er JA, der findes bævere på Sjælland, og i oktober var vi en uge i Nordsjælland for at se, hvor bæverne færdes herovre samt lave interviews til bogen. 

Jylland “overhalede” Sjælland

Faktisk var de oprindelige planer, at bæveren først skulle sættes ud på Sjælland. Alle tanker og forberedelser omkring udsætningen af bæver i Danmark blev oprindelig lavet med Arresø for øje. Det vidste vi til gengæld ikke, så det var noget af det, vi lærte af vores interviews på turen. 

Alt omkring udsætningen af bæveren var timet og tilrettelagt, men i sidste øjeblik lykkedes det alligevel ikke at få den afgørende tilladelse fra det daværende Fredensborg Amt, som sagde nej.

Til gengæld var man i det daværende Ringkøbing Amt i Vestjylland meget ivrige efter at få bævere til området, og man rykkede derfor hele processen herover. 

Sådan gik det til, at det var Klosterheden og ikke Arresø, som ellers oprindeligt planlagt, der fik glæde af de allerførste udsatte bævere i Danmark i 1999. 

I dag breder bæveren sig i det nordsjællandske

Naturstyrelsen i Nordsjælland holdt dog gryden i kog, og bæveren kom op i debatten ved flere lejligheder. Ti år senere var Fredensborg Amt klar med en godkendelse, og i 2009 kom de første bævere til Arresø. 

Da det ikke var muligt at skaffe bævere nok på én gang – der skulle udsættes minimum 20 for at opbygge en bestand – blev der sat bævere ud tre år i træk. 

De blev sat ud ved Arresø både ved Vinderød Vig og ved Nørremosen, og så blev de sat ud ved Ellemosen, Holløse Bredning, Alsønderup Enge og Solbjerg Engsø.

23 bævere i alt fra 2009 til 2011. 

Bæverens omgivelser på Sjælland er meget anderledes end i Jylland. Hvor de blev sat ud i Klosterheden i sin tid, er området præget af skov og små vandløb, området i Nordsjælland er domineret af Arresø, Danmarks største sø, mere åbent land og små åløb. 

Men bæveren trives tilsyneladende begge steder, og i dag findes den på Sjælland i et stort område omkring Arresø, hvor den nu har bredt sig ud i alle de mange åer og småsøer, der har forbindelse til søen. 

I dag menes der at være omkring 60 bævere på Sjælland. 

Omgivelserne her ved Arresø, hvor bæveren blev sat ud på Sjælland, er markant anderledes end skovlandskabet i Klosterheden, hvor de jyske bævere blev sat ud. Men bæveren trives begge steder.

Oplev ‘bæverskjulet’ ved Dronningholm

Mange er nysgerrige omkring bæveren og vil gerne opleve dyret og spor af den. Derfor har Nationalpark Kongernes Nordsjælland i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland og Halsnæs Kommune bygget et bæverskjul – en hytte, hvor man kan sidde skjult med udsigt over Dronningholm Mose, hvor bæveren i dén grad har været på spil. 

I foråret 2021 opsatte Naturstyrelsen Nordsjælland, Halsnæs Kommune og Nationalpark Kongernes Nordsjælland dette bæverskjul ved Dronningholm Mose. Her kan man få et godt overblik over miljøet, som bæveren har skabt, og hvis man er heldig – og tålmodig – kan man måske også se bæveren.

Vi besøgte også stedet og sad fire aftener i skjulet. Vi så desværre ikke bæveren, men man skal også være ret heldig. Vi sad der i skumringstiden, hvor de bedste chancer er – bæveren kommer helst frem ved solnedgang og lige efter, og det bliver hurtigt for mørkt til at se den. Men man kan jo gøre forsøget. 

Selvom vi ikke så bæveren, var det en stor oplevelse at sidde derude. Vi har ikke været ved Dronningholm Mose før, men har fået beskrevet området som en stor, lidt sumpet eng med en masse elletræer og en lillebitte sø i midten.
Sådan så det ikke ud, da vi besøgte området. 

Bæveren har nemlig bygget en dæmning, så hele området nu står under vand. Det giver et meget specielt miljø.
De mange elletræer står nu under vand og er ved at dø, og ude i midten af området er der nu en ø, hvor bæveren har sit bo. 

Vil man gerne se spor efter bæver på Sjælland, er dette område oplagt – alene fordi det er så stort, og hele miljøet er præget af bæveren. 

Det var vildt at tænke på de beskrivelser af området som en stor eng med en lille ‘vandpyt’ på, mens vi sad derude og nu kunne se ud over det helt særlige landskab, der nærmest lignede noget fra Sverige.

Sådan ser udsigten fra bæverskjulet ud – Dronningholm Mose er nu nærmest en stor sø og de mange oversvømmede og udgående træer skaber en helt særlig stemning.

Mange stimer af småfisk svømmede i vandet, de hoppede op indimellem, og meget ofte så og hørte vi kæmpe plask fra en stor gedde, der havde til huse lige foran bæverskjulet.

Men det vildeste var fuglelivet. Vi hørte isfugleskrig som aldrig før, og vi så også fuglen flere gange. En enkelt gang dykkede den ned efter fisk lige foran os. 

Vi så fiskehejre og sølvhejre, halemejser og blishøns. Og et væld af ænder! Det var meget magisk at kunne sidde og observere de mange forskellige slags ænder lige ude foran – og meget pædagogisk kunne man jo så øve sig i at kende forskel. Der var almindelige gråænder selvfølgelig men også krikænder, skeænder og knar-and for nu at nævne nogle af dem, vi så. 

Vil man se spor efter bæveren – og måske dyret selv, så er bæverskjulet et besøg værd. Ellers er strækningen af Pøleå fra Fruebjergvej og ind mod Hillerød et godt sted. Her går en cykelsti langs åen, hvor man flere steder kan se, hvor bæveren har trådt vegetationen ned på kanten af åen, hvor den har været oppe af vandet. 

Vi så ikke bæveren på Sjælland – men vi så sporene.
Her ved Dronningholm Mose.
Fra Hillerød går denne cykelsti helt tæt ved Pøleå, som også er et godt sted at opleve spor af bæver på Sjælland. Man kan gå tæt ved åen pga stien. Her fotograferet lige ved Fruebjergvej.
Spor efter bæver ved Pøleå.
I oktober var vi en uge i det nordsjællandske, hvor vi mødtes og havde interview med centrale personer, som skal med i bogen – og så brugte vi selvfølgelig al resterende tid rundt i naturen for rigtig at opleve omgivelserne på Sjælland og se, hvor de sjællandske bævere holder til.
%d bloggers like this: