Bæveren skaber død, der skaber liv

I sidste uge var vi på research-tur til Klosterheden under arbejdet med bogen. Her besøgte vi et stykke skov med høje graner, og ind imellem kunne man tydeligt se, hvordan bæveren har udset sig træer (ædelgraner), hvor den har gnavet barken af hele vejen rundt, så langt op den har kunnet nå.
Biologens bud er, at der er meget saft og næring i barken i starten af foråret, og at bæveren derfor spiser det.

Det er godt for bæveren, men skidt for det enkelte træ. Uden den beskyttende bark sygner træet langsomt hen og dør.
Det er jo tragisk. Men træernes død er en rigtig god ting for hele økosystemet.
Når træerne dør, kommer der dødt ved i naturen, og her er levesteder for en helt masse insekter samt svampe og andre nedbrydningsorganismer.

Biller, insekter, larver og andet godt, der lever i det døde træ, er mad for fuglene, og det fører en helt masse nyt liv med sig. For eksempel spætten er rigtig glad for de afgnavede ‘bævertræer’.

Og der er endnu en “smart” mekanisme i den bæverskabte natur: Bæveren tager et lag bark fra et træ hist og pist og lidt fra år til år. Det betyder, at træerne ikke er lige langt i deres forfald. Nogle træer er afbarket i år og er stadig friske, andre har ligget visne og døde i flere år. Der er dødt ved i flere stadier derude, hvilket skaber levesteder for mange forskellige typer insekter, svampe og fugle med videre, der kræver forskellige forhold.
Alle de døde træer skaber altså en stor variation og et mylder af liv.

En fotografisk udfordring: Bæveren i vandkanten

Det skrider fremad med arbejdet omkring bogen. Efter nogle vintermåneder, hvor bæveren ikke er særligt aktiv, er det nu for alvor blevet forår, og bæverne begynder at være mere fremme.
Derfor har fotograf Mikkel Jezequel brugt meget tid intensivt på bæverfotografering de seneste par uger.
Dette er et blogindlæg særligt for de fotointeresserede.

Målet er, at få så mange billeder som muligt at bæveren i forskellige situationer. Vi vil gerne vise så meget af bæverens adfærd og levevis som muligt i den nye bog.

Arbejdet byder på mange fotografiske udfordringer:
Dels er bæverne ret sky, så man må arbejde skjult og stille – det er nu altid et mål her i firmaet. Dyrene skal forstyrres så lidt som muligt og allerhelst slet ikke forstyrres!

Derudover er bæveren nataktiv. Den kommer frem ved solnedgang, så der er kun et meget kort tidsrum, hvor man kan fotografere den, fordi det så bliver for mørkt.

Forleden aften var det utroligt stille, en rigtig smuk aften. Den manglende vind gjorde, at vandet i bæversøen var helt stille og spejlblankt. Perfekt til at få et billede, hvor bæverens refleksion vises i vandet. Det var målet.

Men det er svært, for den slags billeder kræver, at man som fotograf befinder sig helt nede ved vandkanten – så tæt på vandspejlet som muligt. Det er en svær stilling at få, fordi stativet til kameraet ikke kan gøres så lavt, at man kan få kameraet helt ned til vandets overflade, og man er nødt til at bruge stativ for en ordentlig billedkvalitet.

Men her brugte fotograf Mikkel Jezequel sit “hemmelige våben” – her kommer et tip til dig, der selv fotograferer: En ærtepose! (Bean bag på engelsk), som man kan støtte kameraet på i stedet for stativet.

En ærtepose er en stofpose fyldt med et egnet materiale – det kan være små tørrede ærter, heraf navnet. Nogle bruger fuglefrø, men de skal nok skiftes ret ofte, da det kan blive lidt klamt, hvis de bliver våde.
Den ærtepose, vi bruger, er købt færdigsyet i kamuflagestof og med en solid rem, men man kan også sagtens lave sig sin egen ærtepose!

Ærteposen giver et fast fundament under kameraet, holder det stabilt, og er samtidig en lav base helt nede ved jorden.

Den bliver flittigt brugt hos os, for selvom der ikke skulle være forhold, der gjorde det muligt at få spejlingen i vandet, så er det altid godt at være i øjenhøjde med det dyr, man fotograferer, og det kræver ofte, at man må helt ned til jorden.

Denne aften kom ærteposen med kamera, objektiv og fotograf helt ned i vandkanten, og fotografen bruge en god times tid her på maven.
Det gav vådt kamuflagetøj og våde bukser indenunder – men det gav også det ønskede resultat!

Bæveren kom frem, svømmede lidt rundt, hvorefter den klatrede op på bredden, hvor den sad og spiste et par kviste. Bagefter gik den i vandet og svømmede væk igen.
En rigtig god oplevelse!


En hyggelig aftenstund

Når det er vinter, når vejret er koldt og træls, holder bæverne sig gerne inden for i deres bo. Nu er det forår, og der er så småt ved at være mere aktivitet derude, selvom det stadig er sporadisk.
Fotograf Mikkel Jezequel har haft mange ture ud i bæverland den seneste tid uden at møde en bæver. Sådan er vilkårene. Men man må alligevel køre ud og være der, når der så endelig sker noget, og det gjorde der i aftes!

Det var en smuk aften efter en smuk dag med solskin. Koldt dog, -2 grader, men klart og helt stille.

Der var også stille ved bæversøen en time før solnedgang, da fotografen ankom og satte sig til rette skjult og helt i ro.
Men ved solnedgangstid kom den første bæver til syne, et brunt hoved som stak op over vandet.

Bæveren er nataktiv, det gør arbejdet med fotograferingen vanskeligere.

Men denne aften i går kom hele to bævere frem, mens der endnu var en smule lys. Til sidst var det dog næsten helt mørkt. Det var to voksne bævere, som danner par, der kom ud og sonderede terrænet.
De svømmede lidt rundt til en start, men kom så op og satte sig til rette på en af deres spisepladser.

Bæveren har gerne faste pladser rundt omkring, hvor den slæber pinde hen, som den spiser barken fra.

Herefter fulgte en utrolig dejlig stund, hvor de to bævere bare hyggede sig og slappede af. Den ene tog fat på at spise, og den anden gik i gang med den store omgang “grooming” – pelspleje, som bæveren bruger meget tid på.

Se lige hvordan den har strakt sit ene bagben ud foran sig, det ser mere akrobatisk ud, end man måske umiddelbart kunne forestille sig om en bæver, men man må sno sig for at nå også den nederste pels på maven.


%d bloggers like this: