(OBS: Dette blogindlæg er fra sommeren 21, hvor bæverungerne netop var kommet ud af hulen).
I januar/februar måned parrer bæverne sig. Og nu er det tid til, man kan se resultatet.
Bæveren får typisk mellem en og tre unger, der fødes i maj og juni.
De første par måneder er de små inde i bæverboet. De får mælk hos bævermor, men de kan ret hurtigt også spise fast føde i form af planter, urter, blade og små grene, som de voksne bævere plukker og henter med ind i hulen til dem.
Har indbygget ‘svømmebælte’
Bæveren har en helt utrolig tyk og tæt pels. Det er vigtigt, når den lever sit liv ved og i vandet. Pelsen er vandtæt, og den hjælper bæverne med at holde varmen i koldt vand.
Mellem hvert hårstrå i den tætte bæverpels er der luft. De mange småbitte luftbobler isolerer rigtig godt.
De små bæverunger fødes også med den karakteristiske tykke pels, der er godt isoleret – men ungerne er så små og lette, at de faktisk ikke kan dykke under vandet den første tid, fordi den megen luft i pelsen holder dem oppe. Nærmest som et indbygget svømmebælte!
Bæverens hule har altid udgang under vandet, så rovdyr ikke kan komme ind – det betyder, at bæverne er nødt til at dykke ned under vandet for at komme ud i den sø, de nu bor ved.
De helt små unger kan derfor ikke komme ud af hulen, før de er store og tunge nok til at kunne dykke. Derved kommer de først ud i det fri, når de er lidt større og bedre rustet til verden udenfor.
I områder, hvor der kan komme oversvømmelser, eller hvor bæverne har huler ind i brinker ved floder, der somme tider går over brederne, kan bæverboet blive oversvømmet. Her drukner de små unger, der endnu ikke kan dykke. Det er selvfølgelig en bagside af medaljen.
I videoen her kan du se bæverungen fra Klosterheden svømme rundt. Læg mærke til, at den nærmest flyder i vandet som en lille korkprop med en stor del af kroppen over vandoverfladen.
Tidligt op og fuld fart på
Udover denne uheldige side-effekt, der dog nok fungerer som en naturlig regulering af bæverbestanden, tror vi, det er en meget smart mekanisme, at bæverne på den måde har styr på de nye små inde i hulen den første tid.
Bæverungerne er meget små – en lækkerbidsken for mange rovdyr.
Nu er der imidlertid gået et par måneder, siden ungerne blev født, og i denne uge har vi været så heldige at møde en familie med hele to små unger, der nu er gamle nok til at komme ud.
De sidste aftener har vi siddet og observeret dem, og vi må sige, det vist er en fin ting, at ungerne er indendøre, mens de er mest sårbare, for det skorter ikke på virketrang og opdagelyst. De er ikke lette at holde styr på. (Man kan måske næsten forestille sig, at de voksne bævere puster lidt ud nu, hvor ungerne kan tage en svømmetur selv?)
Vi oplever, at ungerne kommer en del tidligere ud af boet end de voksne. Bæverne er nataktive og kommer som regel først ud lige omkring solnedgang – måske lidt efter. I disse dage vil vi forvente at se de voksne bævere ude kvart i ti – ti om aftenen.
Første unge dukkede ud af hulen kvart over otte! De står altså tidligt op – det er der nok andre småbørnsforældre, der kan nikke genkendende til.
På størrelse med en lille kanin svømmede ungen rundt i den store sø og så sig om. Hurtigt var den helt på den anden side af søen.
Aftenen igennem svømmede den lidt frem og tilbage, og et par ture hjem i hulen igen blev det også til.
Ind imellem så man også bæverunge nummer to, men den blev mere forsigtigt omkring hulen, hvorimod vores første unge var meget aktiv.
Til sidst blev den sulten og fik med meget stort besvær befriet en, for den, stor gren (for os andre lille kvist), som den satte sig i vandkanten og spiste med høje gnave- og smaskelyde.
Herunder ser du fotograf Mikkel Jézéquels billeder fra de sidste par aftener med den lille bæverunge.
Bæverenidanmark.dk 